Rundetårn er et af de mest ikoniske bygningsværker i København. Det runde tårn stod færdigt i 1642 som et astronomisk observationstårn med stjernekikkerter og planetmaskiner på toppen. Bygherren hed kong Christian 4., der trodsede samtidige astronomers ønsker om at placere tårnet højt og uden for byen. Rundetårn var fra starten tænk som en del af et treenighedskompleks, derfor er den bygget sammen med Trinitatis Kirke og på kirkens loft indrettedes universitetsbiblioteket. Således var videnskaben (Rundetårn), troen (kirken) og lærdommen (biblioteket) samlet i et storslået kompleks.
Sneglegangen
Imellem Rundetårns indre og ydre cylinder løber en såkaldt sneglegang, 7 ½ gange snor den sig op til toppen. Opstigningen i tårnet er således fri for trapper. Der har været mange teorier om sneglegangen. En var, at de tunge instrumenter skulle kunne trækkes op. En anden var, at den gigtplagede Christian 4. skulle kunne trækkes op. Sandheden er nok nærmere, at det simpelthen bare var sjovt og anderledes. I 1716 var den russiske tsar Peter den Store på besøg og han red med stor fornøjelse op i tårnet til hest. Og i 1902 kørte en tysk ingeniør op i en automobil. Der afholdes for øvrigt årligt et løb for ethjulede cykler op og ned ad sneglegangen. Rekorden er 1,48 minutter.
1600-tals-rebus
Midt på tårnets forside pryder en vaskeægte renæssancerebus Rundetårn. Der er fundet notater i Christian 4.’s private papirer til denne rebus. Rebussen udgøres af latinske og hebraiske gloser samt symboler som hjertet, kongens monogram og det gyldne sværd. Det menes, at den skal læses som: ”Må gud lede retfærdigheden ind i hjertet på Kongen Christian 4.” Retfærdigheden værende det gyldne svær, gud værende det hebraiske Jahve og den rette lære værende det latinske Doctrinam. For mange københavnere læses den dog venstre mod højre, oppefra og ned som: ”Doktorens Trine med kniv dirigerer krimskrams ind i hjertet på Christian den 4.
Safe space
Siden Rundetårn stod færdigt i 1642 har dets tykke mure ydet beskyttelse for Københavnere på jagt efter ly. Bl.a. under svenskernes belejring af byen i 1659, den store brand i 1728 og englændernes bombardement i 1807. Under alle disse begivenheder har folk søgt læ bag de 1,6 meter tykke mure. Sneglegangen fyldtes ikke bare med københavnere, men også med al deres habengut. Under anden verdenskrig blev nøglen til tårnet hængt på ydersiden, så man kunne søge beskyttelse i tilfælde af luftalarm. Nøglen blev dog hapset flere gange og måtte så om bag glasrude og have magistratens beskyttende segl på.
